Sekventiel hormonbehandling (hvor du tager østrogen hver dag og progestogen i 12 til 14 dage i hver cyklus på 28 dage) giver regelmæssige og acceptable blødninger, der starter, når du er ved at være eller netop er færdig med den månedlige progestogen. Disse blødninger kan være mindre regelmæssige end de blødninger, du havde inden overgangsalderen, og nogle kvinder (ca. én ud af 20) bløder slet ikke, når de får sekventiel hormonbehandling. Hvis du er utilfreds med tidspunktet for dine blødninger, eller de er for kraftige, skal du kontakte din læge, da en lille justering af dosis kan gøre blødningen mere acceptabel.

Der kan gå flere uger, før denne type hormonbehandling påvirker slimhinden i livmoderen fuldt ud. Indtil da er det meget almindeligt, at man bløder lidt fra skeden. Blødningerne er ofte uregelmæssige og uforudsigelige. De kan variere fra en enkelt pletblødning til normal menstruationslignende blødning en gang imellem i de første tre behandlingsmåneder og vil derefter gradvist aftage. Det er vigtigt at blive ved med hormonbehandlingen i de første par måneder, da blødningerne kun stopper, hvis du fortsætter behandlingen. Hvis der er noget, der bekymrer dig, eller hvis dine blødninger ikke stopper, skal du kontakte din læge.

Hedeturene begynder normalt at aftage efter ca. en måneds hormonbehandling og vil være væsentligt aftaget efter ca. tre måneder. Gener i skeden kan dog være længere tid om at aftage – undertiden op til seks måneder. Tal med din læge, hvis du bør vente eller have ekstra behandling. Østrogen kan gives lokalt i skeden i form af tabletter, creme, stikpiller eller ring (der indsættes i skeden af lægen eller sygeplejersken). De indeholder normalt en lav dosis østrogen. Disse produkter virker lokalt på skedens væv og har kun lidt eller ingen virkning på resten af kroppen.

Det er meget almindeligt i de første par uger, efter du er startet på hormonbehandlingen, at brysterne føles tunge og mere ømme, men det bør aftage efter tre måneder. Den rigtige dosering spiller en vigtig rolle i forbindelse med brystgener. Tjek derfor med din læge, at du starter med den laveste dosis hormonpræparat, der virker for dig.

Hvis ømheden ikke er aftaget efter tre måneder, skal du måske prøve et andet hormonpræparat. Din læge kan finde et mærke med en lavere dosis østrogen eller en anden type progestogen. Tjek med din læge, at du starter med den laveste dosis hormonpræparat, der virker for dig.

I modsætning til hvad folk tror, tager man ikke på i forbindelse med hormonbehandling. I de første par måneder vil du måske opleve lidt væskeophobning i kroppen, der kan få dig til at føle dig oppustet, men undersøgelser har vist, at hormonbehandling generelt ikke øger vægten væsentligt i forhold til placebobehandling (snydemedicin, dvs. behandling uden aktiv medicin). De fleste kvinder, uanset om de får hormonbehandling eller ej, tager dog lidt på efter overgangsalderen, da det er en normal del af det at blive ældre, og man har brug for færre kalorier, end når man er yngre. Motion og sund kost hjælper.

Talrige undersøgelser har bekræftet, at østrogen i den dosis, der anvendes ved hormonbehandling, fastholder knoglemassen for ni ud af 10 kvinder under overgangsalderen, så de er mindre tilbøjelige til at få knoglebrud.

Men selvom man ved, at hormonbehandling beskytter mod knogleskørhed og -brud hos kvinder efter overgangsalderen, anbefales det ikke som primær behandling til at forhindre brud. Hvis du har fået stillet diagnosen knogleskørhed eller har risiko for at udvikle knogleskørhed, men ikke har symptomer på overgangsalderen, som kræver behandling med hormonpræparater, findes der flere andre effektive behandlinger af knogleskørhed, som din læge måske vil prøve først.

Årsagen til de fleste former for brystkræft er ukendt. Selvom den eventuelle forbindelse mellem hormonbehandling og brystkræft er kompleks, antages det, at hormonbehandling enten kan forårsage brystkræft eller få en allerede eksisterende svulst til at vokse hurtigere.

Der er ingen grund til at få foretaget en smear, fordi du er startet på hormonbehandling. Du skal dog fortsat sørge for at få foretaget de forebyggende smearundersøgelser af livmoderhalsen (for at finde eventuelle celleforandringer eller livmoderhalskræft). Spørg lægen, hvornår det er tid til næste forebyggende smear.

Hvis du ikke ønsker oral hormonbehandling (dvs. tabletter der tages gennem munden), men har gener i skeden, kan det være en god idé at prøve vaginal østrogenbehandling. Østrogen kan gives lokalt i skeden i form af tabletter, creme, stikpiller eller ring. Disse indføres alle direkte i skeden, hvor de genopretter normal tykkelse i skedens celler og forbedrer smøringen, stort set uden at der optages østrogen i blodet. Denne metode afhjælper gener som f.eks. tørhed, kløen og svien i skeden og kan gøre samleje mindre smertefuldt. Det kan være et udmærket alternativ, hvis du har disse gener, men du bør være klar over, at denne type østrogenbehandling ikke virker på andre gener i overgangsalderen, som f.eks. hedeture.

Risikoen for hjertesygdom kan være større hos kvinder, der begynder på kombineret østrogen-/progestogenbehandling mere end 10 år efter deres sidste menstruation, dvs. ældre kvinder. Dette ser ikke ud til at være tilfældet for yngre, sunde kvinder, der starter hormonbehandling tidligt efter overgangsalderen. Behandling med østrogen alene forbindes ikke med øget risiko for hjertesygdom (kranspulsåresygdom)¹⁷.

Der er en lille øget risiko for hjerneblødning, hvis man får hormonbehandling – i størrelsen én ekstra hjerneblødning for hver 1.000 kvinder, der behandles på ét år. Denne risiko kan være mindre ved de lave doser af østrogen, der anbefales i dag⁷.

Alle kvinder har en lille risiko for at udvikle venøs tromboembolisme eller VTE (en blodprop, der dannes i årerne i benet og bevæger sig mod lungerne), uanset om de får hormonbehandling eller ej. For kvinder over 50, der ikke er i hormonbehandling, får ca. 17 ud af 10.000 kvinder VTE. Hvis de får hormonbehandling, stiger risikoen til det dobbelte⁵. Undersøgelser tyder på, at risikoen er højere ved kombineret hormonbehandling end ved behandling med østrogen alene, og at risikoen er højest i det første år af behandlingen og ved højere doser østrogen⁸¹⁸.

Hvis din lever er blevet rask igen, og leverfunktionsprøver viser, at leveren fungerer normalt, kan du godt få hormonbehandling. Kvinder med en aktiv leversygdom bør ikke behandles med hormonpræparater. Rådfør dig med din læge.

Kvinder, hvor der er mistanke om, eller hvor der har været mistanke om, brystkræft, bør ikke behandles med hormonpræparater. Dette gælder desuden kvinder med diagnosticeret eller mistanke om endometriecancer (kræft i livmoderens slimhinde), hjertesygdom, blødning fra kønsorganerne af ukendt årsag eller dyb venøs trombose. Som ved de fleste lægemidler er der en lang liste af ’kontraindikationer’ (tilfælde, hvor den pågældende medicin ikke bør tages). Disse er beskrevet i den indlægsseddel, der følger med det præparat, du har fået ordineret af din læge. Spørg din læge, om du kan behandles med hormonpræparater.

Hormonbehandling beskytter ikke mod graviditet. Selvom dine chancer for at blive gravid, når du er kommet i overgangsalderen, er små, bør du stadig benytte prævention, indtil lægen mener, at det ikke længere er nødvendig.

I øjeblikket anbefales det at tage den laveste effektive dosis i så kort tid som muligt. Det er en god idé ud fra et lægeligt synspunkt, samtidig med at det øger fordelene ved hormonbehandling mest muligt og reducerer bivirkningerne. Din læge kan rådgive dig med hensyn til hvilken lav dosis, der passer til netop dig.

De fleste kvinder er kommet i overgangsalderen, når de bliver omkring 54, så hvis du nærmer dig den alder, kan du bede din læge om at få en kontinuerlig blødningsfri kombinationsbehandling i stedet.

Hvis du stopper hormonbehandlingen efter blot et par uger, er der stor sandsynlighed for, at dine gener, f.eks. hedeture, vil vende tilbage. De kan vende tilbage efter et par dage eller kan være kraftigere end før, da der kan være sket en pludselig ændring i hormonniveauet. Gener i skeden kan også vende tilbage.

Ifølge International Menopause Society er der ikke nogen bestemt tidsramme for, hvornår hormonbehandlingen bør stoppe. Normalt anbefales det at tage den laveste effektive dosis i så kort tid som muligt for at få bugt med generne. Men selvom man ved, at risikoen for komplikationer stiger med alderen og jo længere man har været i hormonbehandling, kan kvinden, så længe hun stadig oplever gener, vælge at fortsætte med behandlingen i samråd med sin læge og efter grundig overvejelse af risiciene og fordelene.